Hvorfor EU's e-fakturakrav er vigtige lige nu
Hen over hele EU er skattemyndighederne på vej fra frivillige anbefalinger om e-fakturering til juridisk bindende krav. Målet er todelt: at reducere momssvig (anslået til €93 mia. årligt i EU) og at strømline grænseoverskridende B2B-handel ved at standardisere maskinlæsbare fakturaformater. For virksomheder, der sælger til Tyskland, Frankrig, Polen, Italien eller Spanien, er overholdelse ikke længere valgfri — det er et lovkrav med definerede trinvise frister.
EU's ViDA-initiativ (VAT in the Digital Age) understøtter mange af disse nationale krav. Selvom hvert land implementerer sine egne regler og tidsplaner, deler de et fælles teknisk fundament: EN 16931-semantikmodellen, som specificerer, hvilke data en e-faktura skal indeholde. De tilladte syntaksformater — UBL 2.1 og CII (UN/CEFACT Cross Industry Invoice) — er begge udtryk for EN 16931. Peppol BIS 3.0 er en forretningsinteroperabilitetsspecifikation bygget på UBL 2.1 og er bredt accepteret som udvekslingskanal.
Invotifys Pro- og Lifetime-planer inkluderer struktureret e-fakturaeksport i UBL 2.1, CII (som dækker XRechnung og Factur-X) og Peppol BIS 3.0. Disse tre formater opfylder tilsammen de elektroniske leveringskrav i alle lande nedenfor. Kontrollér altid de aktuelle mandatfrister direkte hos den relevante nationale myndighed, da implementeringstidsplaner er blevet ændret mere end én gang i alle fem lande.